I dag blev Fancy aflivet. Det gik ned ad bakke for hende og jeg fandt det bedst for hende at sige farvel til hende nu. Det er utrolig hårdt for os, men det bedste  for Fancy!!

   Så er det vist tiden til lidt nyt.
Isis pote er for længst hel i orden igen, så vi cykler dagligt ture, til glæde for både mig og Isi. Faktisk har jeg ikke længere snor på hende. Det er meget lettere uden. Hun følger mig pænt og kender ordet "fod" som for os betyder ved min højre side. Vi cykler kun uden snor på små ubefærdede veje

Isi har været på udstilling i Hedensted og det gik ikke så godt som jeg håbede. Hun fik "good".
Så jeg har taget beslutning om at hun ikke skal have hvalpe. Det er jeg ked af, for jeg kunne rigtig godt tænke mig at opdrætte et kuld eller to.

Det kan godt være at jeg stiller store krav, men jeg har den holdning, at hvis man laver noget, så skal det være 100% Hvis man er i tvivl, så lad være.

 Selv om jeg har taget denne beslutning, er jeg ikke i tvivl om at jeg stadig har verdens bedste hund

Fancy har nu været på smertestillende tabletter i 3 måneder og det går rimeligt. Det er til tider svært at vurdere om hun har smerter. Jeg iagtager hende rigtig meget, for at vurdere hvordan hun har det. Indtil nu føler jeg stadig hun har et værdigt liv.

Hun vil meget gerne med ud og gå småture, kan skælde ud når der kommer nogen, går stadig på trapper, selvom hun ikke behøver, hopper selv op i bilen (vi har heldigvis en Citroën, hvor vi kan sænke bagenden fra bagagerummet af)
Hun gider ikke løbe efter en bold mere, men løber gerne efter godbidder

Så tid til lidt nyt igen. Isi går stadig med skærm!!! Det er ikke helt gået efter planen.

Ugen efter uheldet lykkedes det Isi selv at fjerne de fleste sting!!!. Skærmen var åbenbart lidt for lille, desuden havde den selv fået den åbnet delvis. Så vi måtte til dyrlæge igen, Isi blev bedøvet og blev syet igen. Heldigvis var de inderste sting i trædepuden der stadig.  Hun fik også en større skærm på.
Så gik igen en uge, men så hoppede hun ned fra en kommode, hun trods skærm var kommet op på ,(for at kigge ud ad vinduet) og nogle af stingene brast igen. 
For en uge siden fik hun de sidste sting taget, men dyrlægen var ikke hel tilfreds  med resultatet og snakkede om at bedøve hende for at fjerne en lille dut på trædepuden.

I går var vi så til dyrlæge igen-igen og heldigvis var den lille dut tørret ind og faldet af, så Isi undgik endnu en bedøvelse. Det ser rimelig pænt ud nu, men dyrlægen foreslog at hun skulle beholde skærmen på endnu et par dage.


Isi har faktisk været fantastisk i denne periode. Hun har ikke fået noget motion og har skulle gå med en rimelig stor skærm, men hun har taget det rigtig fint. Hun vænnede sig hurtigt til skærmen. Hun kan endda gnave ben, med den på, og hun kan samle ting som kødben op med "tragten".

Dyrlægen er hun stadig glad for, hun bærer ikke nag, selvom hun snart er blevet udsat for temmelig meget ubehag.

Nu håber jeg det varer længe inden vi skal til dyrlæge igen!!!

Så har vi været til dyrlæge igen. Jeg kastede bold til Isi i en stubmark og desværre skar hun sig (ved ikke på hvad) temmelig kraftigt i højre forpote på trædepoten. I første omgang behandlede jeg hende selv, men i går kunne jeg se at et dyrlægebesøg var nødvendigt. Hun blev indlagt om formiddagen, så kunne jeg hente hende sidst på dagen. Det var ikke rart at skulle gå fra sin hund!!. Hun kom i narkose og fik trædepuden syet sammen.
Hun havde  opført sig eksemplarisk under indlæggelsen. Utroligt at hun stadig er positiv og tillidsfuld overfor dyrlægen, selvom hun snart har oplevet lidt af hvert, der gør ondt på hende.
Nu skal hun holdes i ro, ihvertfald indtil stingene bliver taget på 12. dagen.
Foreløbig er det ikke noget problem, hun er stadig træt efter gårdagens operation. Vi har fået en skærm med hjem, men den er hun ikke ret stolt af at have på. Foreløbig piller hun ikke ved forbindingen, så hun slipper for skærmen, når vi er i samme rum. Om natten tør jeg ikke andet, end at give hende skærmen på.
Ærgerligt, nu kan vi ikke følges ad på cykeltur de næste par uger!!

Ja der sker lidt, men ikke alt af det gode.

Isi er kommet af med sit ræveskab - det tog også sin tid. Heldigvis er hårene på ørerne vokset ud igen. Hun blev behandlet i 60 dage.

Det er værre med Fancy. Jeg har i et stykke tid haft på fornemmelsen at alt ikke var som det skulle være. Hun virkede ikke helt glad mere. Derfor fik jeg hende undersøgt og røntgenfotograferet i sidste uge. Desuden havde hun nogle knuder i brystvævet.
Da dyrlægen så røntgenbilledet var hendes kommentar: av,av,av. Fancy har slem spondylose. Desuden ser hendes hofter heller ikke godt ud mere. Så nu skal hun have smertestillende medicin resten af livet. Hvor langt liv det så bliver vides ikke, men lide skal hun ikke.  Heldigvis ser tabletterne ud til at virke godt på hende. Spondylose havde jeg ikke troet hun havde, fordi hun stadig hopper op i bilen og går på trapper.  Derimod var hun stille om morgenen og havde ikke travlt med at komme ud. Knuderne i brystvævet gør vi ikke noget ved!!
Vi må nyde hende så længe vi har hende og så længe vi kan se/mærke at hun ikke har for ondt.  Fancy er 10 1/2 år, men indtil nu har jeg ikke haft følelsen af at have en gammel hund.

Det er ræveskab Isi har fået.  Det første middel hjalp ikke, så nu bliver hun behandlet med Ivomec, som hun får oven på sin mad. Det er en langsommelig proces at komme af med ræveskab. Ret hurtigt holdt hun op med at klø hul på ørekanterne. Hun klør stadig lidt mere end normalt, men ikke så meget at hun kradser hul. Behandlingen er på 45 dage så denne uge ud, så skulle hun være sluppet af med ræveskabet. Så skal jeg lige kontakte dyrlægerne igen og fortælle hvordan det så går.

Billedet viser det ene øre, da det var værst. Hun kradsede ikke hul andre steder.

Jeg er sikker på at hun har haft ræveskab - i måske 1 år - for sidste år kløede hun sig meget på ørekanterne, men ikke så meget at der gik hul. På det tidspunkt fandt jeg også lopper og behandlede hende for det. Jeg var selvfølgelig til dyrlæge med hende dengang også, men da fattede de ikke mistanke til ræveskab. Nu tror dyrlægerne at jeg har holdt ræveskabet nede, ved at behandle hende med loppemiddel hver måned, men det har ikke kureret hende.
Nu håber jeg det er lykkedes. Hun mangler stadig hår på ørekanten, håber hårene kommer igen!!

I dag fylder Isi 3 år, så dagen bliver fejret med ekstra godbidder og et stort kødben.

Øv hendes ører er ikke blevet bedre.
Har efter aftale talt med dyrlægen igen i dag  for at fortælle at præparatet "Advocate" ikke virker. Jeg skal tørre ørekanterne af for blod flere gange om dagen nu. Det er synd for hende. Det er kun kanterne på ørerne hun klør. Ørerne ser fine og tørre ud indeni. (Billedet er taget i dag, men man kan dårlig se problemet på billedet).

Han mener så ,at det er en betændelsestilstand i blodbanen hun har. Det er sjældent set.
Næste skridt er en prednisolonkur (binyrebarkhormon) i 1 uge. Derefter skal jeg snakke med dyrlægen igen.
Dyrlægen syntes det er imponerende at hun kan klø sig så præcis, at det kun er kanterne på ørerne der bliver kløet.
Nu håber jeg prednisolonen virker og hun holder op med at klø.

Når man som jeg (pga. benet) ikke færdes så meget i hundekredse, er det ikke så tit man støder på australske cattle dogs. Jeg har faktisk været heldig at se 2 hunde som jeg ikke har set før, her den sidste måneds tid!

En dag hvor vi kørte igennem Stenstrup på sydfyn, spottede jeg hen ad en sidevej, en australsk cattle dog. Vi vendte straks bilen og kom i snak med ejeren og hunden. Det var en rigtig sød og lille rød tæve. Ejeren har arbejdet med kvæg i USA og har efterfølgende haft hunden med hjem.

Så forleden dag var jeg igen heldig.  Var til fødselsdag hos min veninde der ejer Ærtebjerg hundepension nord for Svendborg. Hun havde tilfældigvis en Australsk cattle dog i pension. Så den måtte jeg jo lige ud og snakke med. Det var en dobbeltmasket pæn og kraftig blå tæve. Det er en omplaceringshund, der har haft flere hjem, men som nu har fundet et godt hjem i Svendborg.


På hjemmefronten sker her ikke så meget.
Isi har tidligere i perioder kløet sig på ørerne, men  kløen forsvinder ind i mellem. Har omtalt det hos dyrlægen, men der har ikke været noget særligt at se.  Nu er det imidlertid blevet slemt og hun kradser hul på ørespidserne. Dyrlægen  finder det atypisk at det faktisk kun er på ørespidserne hun klør. Han tog skrab fra øret, men fandt ikke noget. Nu bliver hun behandlet med "Advocate". Det er et middel der virker for skab, lopper mider orm m.m. Han var næsten sikker på at der er virkning, men det ser nu ikke sådan ud. Her sidst på ugen skal jeg kontakte dyrlægen  igen. Håber han finder ud af hvad det er hun klør af, for det er synd for hende nu.

Fancy`s halten er aftaget (også den falske drægtighed),  så mon ikke hun snart er fit for fight igen.

Så er foråret kommet dejligt.
Heldigvis går det nu lidt fremad med mit ben. Nu kan jeg cykle.  Det er skønt, for nu kan jeg forene genoptræning med at motionere hundene.

Dejligt at høre lærker og viber og alle andre fugle på cykelturene.
I nær afstand af vores bolig ligger flere skove. Der er også få skovstier hvor jeg kan cykle, så det er skønt. Hvis man er heldig kan man få dådyr at se. Sidste år så jeg en del. Isi nyder det lige så meget som jeg.

Foreløbig er det kun Isi jeg cykler med. Fancy er desværre blevet halt på det ene ben. Lige nu bruger hun meget energi på at bygge rede (falsk drægtig) og hendes yndlingssted er Jacobs sandkasse. Der er låg over en del af sandkassen, så det er det perfekte sted syntes hun. Sandkassen er hel undermineret af huller hun har gravet. Jeg vil lige se tiden an for at se om haltheden aftager af sig selv, ellers må hun en tur til dyrlægen. Hun er jo ikke helt ny mere, så hun kan jo sagtens have trådt forkert, eller overstrukket benet under gravearbejdet.

Vejret er dejligt, så døren udtil kan stå åben hele dagen. Det nyder hundene (og jeg).
Jeg har lagt lidt nye billeder ind af hundene - nok flest af Isi.

Jeg er altid på jagt efter aktivitets ting til hundene. Ved sidste besøg hos dyrlægen anbefalede hun "everlasting treat ball". Det er en blød plasticagtig bold, hvor man kan komme godbidder i, eller købe nogle Treats af hård presset oksehud. Hun sagde at det var alletiders beskæftigelse. Hvis hunden havde den til rådighed hele tiden tog det et par dage inden den var tømt. Den købte vi. Men dyrlægen kender vist ikke en cattle dog. Isi klarer fint det hele på mindre end 5 minutter!!. Så det med everlasting passer ikke her.

Ellers sker her ikke så meget hundemæssigt - desværre. Har prøvet at være til træning et par gange i DCH-Svendborg. Både hunden og jeg har godt af det i sjæl og krop, men mit knæ vil ikke som jeg. Og så er det altså lidt svært at træne, når man er afhængig af 1 krykke!!.

Min plan var at prøve om det gik (jeg vil jo så gerne)og så vidste jeg at Isi ville komme i løbetid ret hurtigt efter træningsstart. Så ville der jo gå 3 uger uden træning og så håbede jeg at knæet var blevet så meget bedre at jeg kunne klare træningen.
Men sådan er det ikke gået. Lige nu har jeg mange smerter og det hæver ret meget, så jeg kan ikke så meget  nu. Venter lige nu på at blive undersøgt på sygehuset

Billeder får jeg heller ikke rigtig taget nogen af.  Det er svært at styre hunde, krykke og kamera samtidig.

Det er ikke lige frem de bedste betingelser at have 2 cattle dogs under, men jeg prøver på alle måder at opfylde deres behov. Forhåbentlig er det stadig bare en overgang indtil jeg kan noget mere - men det er fandme en lang overgang

Hurra ! I dag har Fancy 10 års fødselsdag. Hun runder de 10 år i fin stil.
Vi fejrer dagen med ekstra godbidder og en ekstra tur. Flaget på gårdspladsen er selvfølgelig hejst. Ved hendes madskål har Jacob også sat et flag, så hun bliver fejret hele dagen.

Tænk sig at det allerede er 10 år siden, at Arne ringede og fortalte at Fairy havde fået hvalpe og at vi kunne få en af dem. (Vi havde ventet 1 1/2 år!!).
Jeg ville helst have en rød tæve, men Arne fortalte at de alle var blå. Da vi besøgte Arne og Bodil efter 3 uger, havde han en overraskelse til os - alle hvalpene var blevet røde!!. Det kan være svært at se hvilken farve de får, når de er nyfødte!!.

Vi har øvet os her i juleferien, så nu kan Isi (næsten uden fejl) dutte eller tage om den rigtige finger jeg nævner for hende. Se videoen Isi fingre.

Uha så er det snart jul. Hundene har fået deres julegave lidt på forskud.
De er efterhånden ret dygtige til de aktivitets ting jeg har så der skal noget nyt til. Denne gang har jeg købt en ETOBOX fra Forlaget Trofast. Den kan jeg virkelig anbefale. Den kan ændres i sværhedsgrad og hundene skal bruge flere tricks for at kunne løse opgaverne. Igen er Isi den der bare kan klare opgaverne utrolig hurtig.

Isi er ved at lære nyt. Foreløbig kan hun "dutte" med snuden på min tommel og lillefinger på komando uden problemer. Nu er jeg så ved at lære hende at "dutte" på pegefingeren også. Jeg er spændt på om hun kan komme så langt at hun kan kende forskel på alle 5 fingre.

Nu er jeg heldigvis i stand til at komme lidt rundt med hundene. Jeg kan gå ned i marken bag huset og lege med hundene, og vi kan gå ture gennem kostalden.
Alle som ser dette må have en god jul og et lykkebringende nytår.
NB pas på hundene i julen og især nytårsaften.

Så er min operation vel overstået. Jeg har fået indsat en ny protese i mit knæ (nyt knæ), fordi den forrige protese ikke fungerede tilfredsstillende.
Efter sidste operation havde jeg problemer med at kunne aktivere hundene tilstrækkeligt, fordi benet ikke ville som jeg ville og der gik lang tid, før jeg selv kunne aktivere dem optimalt. Der blev gået ture med dem hver dag, men dette viser at en Australsk cattle dog ikke kan nøjes med motion, den kræver også mental aktivering! Det resulterede i en stresset Fancy, der gøede meget; bare jeg hostede troede den at det var fordi jeg var på vej til at lege med hende.  Isi reagerede ved at blive usikker overfor fremmede mennesker og hunde. (Det skyldtes at jeg havde svært ved at holde hende(pga af mit ustabile ben) og min egen usikkerhed forplantede sig straks til hende.

Alt det er heldigvis fortid og begge hunde trives godt igen.

Denne gang har jeg været mere på forkant, så jeg forhåbentlig ikke får samme problemer og forhåbentlig går der ikke så lang tid som sidst, inden jeg igen kan arbejde med hundene. Familien går ture med hundene, så de får noget motion. Det halve af deres mad bliver "sået" på græsplænen så de skal søge efter det. Så har jeg sofabordet fyldt op med forskelligt aktivitetslegetøj,og en pose frolich så det hele  er lige ved hånden. Bla har jeg købt Nina Ottesens aktivitetslegetøj. Især Isi er genial til at løse de forskellige opgaver. Hun arbejder meget systematisk og knækker hurtigt koderne. Fancy mener at det hele bare skal have nogle voldsomme dask med poter og snude, så der går længere tid for hende, inden hun finder fiduserne.
Forhåbentlig kommer jeg igang med hundetræning igen til foråret og håber også at jeg kan udstille Isi i næste sæson.

Min nabo ringede og fortalte at hun havde et job til Isi. Hun havde fanget en rotte i en fælde og ville gerne have den dræbt. Hun havde hørt om Isi´s evner desang. og spurgte om vi ville hjælpe. Det ville vi naturligvis gerne.
Nabokonen stillede fælden i gårdhaven og ville forsigtigt åbne den så rotten kunne komme ud. Isi var helt vild, så rotten nåede slet ikke ud af buret før Isi havde nakket den. Jeg havde kameraet med, men det var svært at være hurtig nok. Dog fik jeg et billede!. Se billedet i fotoalbummet.

Nu har jeg modtaget bevis for gennemførelse af opdrætteruddannelsen

Vi har holdt ferie i Blokhus, hvor vi havde begge hunde med. Vi boede 50 meter fra Vesterhavet og vi fik gået nogle dejlige ture på stranden og set Vesterhavet  vise tænder. Hundene nød turen hele vejen igennem og især turene på stranden. ( se billederne i fotoalbummet).

På vej hjem besøgte vi Bodil og Arne, (racerepræsentant) og deres 2 skønne Australske cattle dogs Blenda og Glenna. Vi havde en rigtig hyggelig dag med selvfølgelig en del god hundesnak. Tilfældet ville at vi også mødte Lene og hendes mand, der også var på ferie i området. De har overtaget en skøn cattle dog der hedder Jasper. Det var dejligt at hilse på Jasper også, det er en del år siden jeg sidst har set ham. Han var stadig en dejlig glad hund.

Så er der tid til nyheder igen.

Isi er blevet fri for ræveskab nu. Hun nåede at blive behandlet i 60 dage, men nu skulle det være ovre.

Til gengæld er det ikke så godt med Fancy. Jeg har gået og lagt mærke til nogle små forandringer ved hende. Kunne mærke at der var et eller andet galt, uden at kunne pege på en bestemt ting. Så nu er hun blevet undersøgt.

Hun har nogle knuder i brystvævet - det bliver der ikke gjort noget ved alligevel.
Hun har en slem spondylose - så hun skal have smertestillende tabletter resten af livet. Hvor langt det bliver må jeg og dyrlægen vurdere.

Hendes hofter ser meget slidte ud. (også den der engang var A-hofte), så derfra har hun sikkert også smerter.

Desuden havde hun urinvejsinfektion, som hun også blev behandlet for.
Jeg er lidt ked af det på hendes vegne. Heldigvis ser det ud til at de smertestillende tabletter har god effekt på hende.